Samtaleterapi

Når du vælger samtaleterapi hos Psykologtid Vejle, vil du blive budt velkommen i et rum, hvor vi arbejder med det, som du tager op. Vi gør os umage med, at du får mulighed for at bringe de emner i spil, som er vigtige for dig at arbejde med og udvikle på – også uden for det terapeutiske rum. Det betyder, at vi vægter det højt, at du oplever et trygt rum, hvor du mødes i øjenhøjde og med respekt for dig. Når du kommer hos os første gang, vil vi sammen afstemme, hvad du har af håb og forventninger for dit forløb.

At livet går op og ned, kan de fleste mennesker genkende fra deres eget liv. Der kan opstå svære perioder i ens tilværelse, som kan være udløst af eksempelvis et brud med en partner, sorg, en arbejdsrelateret hændelse, akut eller længerevarende sygdom hos sig selv eller en, der står dig nær. Det kan endda i nogle perioder være svært for nogen, at sætte en finger på, hvad der er årsagen til, at noget ikke føles rigtigt.

At gå til psykolog handler om at blive klogere på sig selv og det, man er rundet af. I takt med at man lærer nyt om sig selv, vil mulighederne for at udvikle sig i en ønsket retning opstå. Vi hjælper dig gerne på vej.

Et samtaleforløb kan bestå af få samtaler eller være et længerevarende forløb. Nogen ønsker at mødes med et kort interval mellem samtalerne, mens andre ønsker et længere interval. Vi tager hensyn til dine præferencer og laver aftaler efter, hvad du har brug for.

Vi har tavshedspligt og værner naturligvis om det, du bringer op i samtalen. Intet er for stort eller for småt i en samtale hos os. Hvis det er vigtigt for dig, så er det vigtigt for os i terapien.

Vil du gerne vide mere om, hvem vi er og hvad der kendetegner os, kan du læse mere i afsnittene om os.

Psykologtid Vejle har tid til dig. Du er velkommen til at kontakte os uforpligtende pr. mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til et samtaleforløb hos os.

Du kan kontakte os her.