Til dig, som er ung (+18)

Måske oplever du også, at der er mange krav til dig, som er ung? Krav om at gøre det ”rigtige” med sit liv og vide, hvad man vil. Hos Psykologtid Vejle har vi talt med mange unge, som kan synes, det er svært at navigere i, hvem man selv er samtidig med, at man skal leve op til forventninger om uddannelse.

Det kan også være, du har haft en svær opvækst og ikke kan finde ud af, hvad det siger om dig, og hvem du er? Eller måske har du oplevet noget grænseoverskridende, som har sat dybe spor?

Man kan ikke ændre på sin fortid, men vi kan have fokus på, hvad du ønsker for dig selv i fremtiden.

Vi oplever ind imellem, at spørgsmål om selvværd og selvtillid fylder ekstra meget i den del af livet, hvor man er ved at finde sig selv. Særligt hvis ens vej gennem livet ikke har været nem.

Hos Psykologtid Vejle vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig på vej.

Særligt i forhold til unge

Psykologtid Vejle tilbyder terapeutiske samtaler til unge fra 18 år.

Fortæller du os noget, som kan give anledning til bekymring for din sikkerhed, fx selvmordstanker, har vi pligt til at sørge for, du bliver hjulpet godt videre.

Har du eller dine forældre spørgsmål til dette, må I altid gerne kontakte os. I finder vores kontaktoplysninger her.